Kære regionsrådsmedlemmer

Af Niels Højgaard, kasserer EDTA-patientforeningen
Frejasvej 27, Spentrup

Ja, så rumler sparekravene igen. Det er ganske mange penge, der skal findes, men som vi – EDTA-patientforeningen fortalte jer sidste år på regionsmødet den 20. august, så er der på landsplan flere mia. kr. at spare, hvis I indfører EDTA-behandling – altså afkalkning af blodårerne. Kort fortalt – et drop i armen, hvor man sidder i 3 timer blandt mennesker, der er i samme situation. Det gør man ca 24-36 gange, så er der renset ud. Man betaler selv ca 30-40000 kr. Behandlingen har været i brug i Danmark siden 1986, og den eksisterer stadig. Det ville den ikke have gjort, hvis der ingen effekt var.
Jeg har selv gennemgået behandlingen. Imidlertid havde jeg fået indsat en stent i hjertet, inden jeg kendte muligheden for EDTA. Før behandling havde jeg ondt i hjertet, selvom jeg fik fire slags medicin. Nu får jeg vitaminer og mineraler i stedet og har ingen smerter.
Hvis I har holdt jer orienteret, så er der for nylig åbnet Silkeborg Lægetestcenter, der netop bygger på EDTA. Her kommer mennesker – også fra Viborg til behandling, men desuden folk fra Færøerne, Sverige og Norge. Lægen, der driver lægetestcentret, var indtil for nylig praktiserende læge i Midtjylland, men valgte EDTA i stedet. Hun vil hellere helbrede end symptombehandle.
En stent som min koster 52.000 kr. De penge kunne I have sparet, for en stent fjerner ikke kalk. Det gør EDTA som en helhedsbehandling, der fjerner kalk i hele blodkredsløbet. Dvs. først bly, så kobber, aluminium, jern og til sidst calcium i nævnte rækkefølge – ene oxiderende stoffer, der giver karskader og åreforkalkning.
Nuvel, I står som sagt overfor enorme sparekrav. Dem kan I undgå ved at indføre EDTA. Sundhedspersonalet under et vil få bedre tid til de mennesker, der kræver behandling – ingen stress og jag. Medicinomkostningerne vil falde meget. Alle sygdomme, der kan relateres til forkalkning, vil falde til 10-15 procent i forhold til nu. Hvorfor ikke tage ned for at se lægetestcentret eller besøg vor hjemmeside www.edta-patientforeningen.dk. Læs patienthistorierne. Foreningen ønsker fortsat at mødes med jer.