Jeg har nu nået de 84 år

 

Af Erik Højstrup Christensen

Jeg har nu nået de 84 år. Og er taknemlig for det.

Jeg blev hjertepatient i 1990 efter en (måske flere) blodpropper. Bypass opereret i 1992, og jeg levede glad og tilfreds med min livsforlængelse indtil 2003-04, hvor jeg begyndte at ”skrante noget”.

Jeg blev undersøgt på Skejby Universitetshospital og Viborg Regionshospital og fik stillet i udsigt, at man kun kunne tilbyde medicinsk behandling. Jeg blev noget overrasket og chokeret, da jeg troede, at en ny bypass operation eller en ballonudvidelse hurtigt kunne genskabe min gode tilværelse på ny.

Af en kusine, som jeg talte med i anden anledning, blev jeg oplyst om EDTA behandling, som hun kendte fra udlandet. Jeg startede, i øvrigt sammen med hende, hos Bruce Kyle i Aarhus.
Jeg fik det hurtigt bedre, og der var tilfredshed med de blodprøver, som Bruce Kyle anbefalede. Mange ligestillede patienter mødte jeg der, og udsagnene om virkningen af deres EDTA behandlinger var særdeles positive. Dog havde flere medpatienter besvær med økonomien. For eget vedkommende kunne et lån i murstenene i familiens bolig klare problemet. Men dette gav stof til eftertanke.

Siden jeg påbegyndte min EDTA behandling, havde jeg surfet rundt på nettet for at søge viden om EDTA. Både den intravenøse form, men også behandlingsformer som tabletter, stikpiller og dråber. De sidste blev promoveret af producenter af helsekost mv. De var prisbillige og nemmere at benytte end den intravenøse behandling.

Jeg besluttede mig for at prøve disse muligheder. Så godt som lægmand nu engang kan gøre. Jeg fik foretaget de samme blodprøver hos min praktiserende læge årligt, som var tilfældet de år, jeg fik den intravenøse (IV) EDTA behandling. Det fungerede tilsyneladende godt for mig.

I september måned afholder Skive hvert år en motions weekend med mange discipliner og tusindvis af deltagere. Jeg deltager i gruppen over 65 år på en 25 kilometer cykelløbsrute. Vejret i år var bare godt ved start. Jeg følte mig godt tilpas og prøvede at placere mig i spidsen ved startsnoren. Og jeg tror nok, set i bagklogskabens lys, at jeg havde overvurderet mine evner. For efter 3 kilometer var jeg sidst af ca. 500 deltagere, og på den første bakke fik jeg ondt og trykken i brystet, hvorefter jeg trak mig ud af løbet.

En uges tid efter skulle jeg hjælpe min nabo med at hive rødder op fra en død hæk. Dette måtte jeg hurtigt opgive, da det også gav smerter i brystet – værre end ved cykelløbet. Jeg kontaktede det lokale lægehus, og fortalte om mine bekymringer, som de tog alvorligt, og de undersøgte mig prompte. Resultatet var en ambulance til Viborg Regionshospital og senere til Skejby Universitetshospital for at få indlagt en stent eller ballon.

Inden min udskrivning fra Viborg Regionshospital blev jeg kontaktet og spurgt af en fysioterapeut, om jeg ville deltage i et genoptræningsforløb på Sundhedscentret i Skive. Svaret var ja, og inden der var gået en uge, var jeg i gang.

Men ak, allerede ved 2. session, ville jeg spadsere op af trappen til 3. sal. Her blev jeg dårlig og svimmel. Fysioterapeuterne på holdet tog blodtryk og puls på mig og frarådede mig at deltage i dagens program. De opfordrede mig til at kontakte min læge, når jeg kom hjem, hvilket jeg gjord. Og for anden gang på en god uges tid blev jeg skyld i, at hjerteambulancen kom med udrykning til lægehuset, og jeg var på vej til Viborg igen. Her blev foretaget en undersøgelser, og man fandt ud af, at en hjerteklap ikke var ”helt tæt”, så jeg ville blive indkaldt jævnligt til kontrol.

Jeg forsatte igen på genoptræningsholdet, og jeg blev chokeret over at konstatere, hvor hurtig ens kondition kan falde til langt under nulpunktet; jeg kom nu Bruce Kyles formaninger i hu om at få sin puls op ved motion. Og jeg ser nu frem til, efter jeg får gennemført træningsforløbet, at jeg næste år får gennemført Skiveløbet 2016!

Mange af mine bekendte er efterfølgende kommet til mig og har spurgt, om jeg stadig er tilfreds med min intravenøse EDTA behandling og senere med EDTA stikpiller/dråber. Svaret kan kun blive et meget stort og klart JA. Den blodåre, som stenten blev indsat i, var en åre, som jeg fik indsat i 1992 – den holdt altså i 23 år! Jeg tror ikke, at der er ret mange hjertepatienter, der kan ”prale med”, at en ”reservedel” holder så længe.

I øvrigt vil jeg henvise til artiklen ”EDTA-behandling er sikker og effektiv” af læge Claus Hancke, hvor han refererer og kommenterer en undersøgelse foretaget af læger fra USA, Danmark, Holland og Brasilien. Artiklen er publiceret i pjecen: ”EDTA – mod åreforkalkning” side 17. Den kan læses på www.edta-patientforeningen.dk under: Om EDTA

Sluttelig vil jeg nævne, at jeg ikke mener, at der findes én eneste behandling på denne klode, der er 100% effektiv! EDTA er vel den, der ligger nærmest! En behandling, der giver livsvarig garanti for succes, er endnu ikke opfundet; og hvem ønsker det ?