Johannes Abildtrup og EDTA i 22 år.

Johannes Abildtrups sygehistorie

Af Alicja Nielsen

Blodpropper

Johannes Abildtrup fik sin første blodprop i hjertet i marts måned i 1993, da han sad i et forretningsmøde. Han var 55 år gammel, altid på fuld fart med mange bilauktioner, og med en arbejdsuge på 80 timer om ugen.

“Pludselig blev jeg utilpas og fik ondt i brystet og venstre arm. Jeg ville trække lidt frisk luft, men blev hurtigt klar over, at det ikke var nok, og kørte direkte på hospitalet, hvor jeg parkerede direkte ved hjerteafdelingen”, forklarer han.

Han blev omgående indlagt på intensiv afdeling og fik hurtigt en bekræftelse på den formodede diagnose, som var blodprop i hjertet.

“Det var ikke nogen rar besked, specielt fordi jeg har aldrig fejlet noget alvorligt”, siger Johannes Abildtrup.

På hospitalet fik han tilbud om at deltage i DANAMI undersøgelsen, som gik ud på at deltage i en lodtrækning om medicinsk eller operativ behandling. Men dengang, som Johannes Abildtrup siger, døde 10% af patienterne under  by-pass operation, og derfor havde han ikke nogen lyst til at komme på et operationsbord.

Og han tilføjer : “For en meget aktiv erhvervsmand er det noget af nedtur at få en blodprop – al aktivitet er i en rum tid på nulpunktet.” Han kunne ikke koncentrere sig om sit arbejde, var meget træt, totalt energiforladt og følte sig utilpas.

Tiden gik, men Johannes Abildtrup fandt ikke nogen løsning på sit hjerteproblem. Seks måneder senere fik han en ny blodprop. Også denne gang gik turen direkte til intensiv afdeling, hvor Johannes Abildtrup igen fik tilbudt en by-pass operation, og endnu en gang takkede han nej af ren og skær skræk for, at operationen ville mislykkes.

Kort tid efter at han kom tilbage fra hospitalet, så han tilfældigt et indslag på TV, hvor læge Helgstrand fra Bispebjerg Hospital var meget indigneret og ophidset mens han omtalte EDTA behandlingen, som Johannes Abildtrup aldrig havde hørt om. Han besluttede sig for at undersøge den ukendte behandling. Og som han siger, “det var mit held”.  Inden længe har han fundet frem til, at EDTA står for behandling af åreforkalkning uden operative indgreb eller medicin.

Hvad er EDTA-behandling?

EDTA er en forkortelse for ethylen diamin tetra acetat, som er et kemisk stof som har den egenskab, at det binder metalioner til sig. Stoffet blev oprindelig brugt i behandling af forskellige metalforgiftninger, specielt blyforgiftning. At EDTA virker på åreforkalkning er opdaget ved et rent tilfælde, da man skulle behandle en gruppe amerikanske arbejdere på en akkumulatorfabrik, hvor der var sket et stort udslip af blydampe. Nogle måneder efter, at disse arbejdere var blevet EDTA-behandlet for deres blyforgiftning, henvendte de sig til deres læge og fortalte, hvor meget bedre de havde fået det med deres angina pectoris (åreforkalkning i hjertets kransårer) eller claudicatio (åreforkalkning i benene).*

Efter blodpropperne

Johannes Abildtrup påbegyndte behandlingen hos læge Kurt Christensen på hans klinik i Åbyhøj i Aarhus. I første omgang fik han en koncentreret serie på 30 behandlinger, som har fået ham på benene igen. Han kunne dog mærke behandlingens gode fremgang allerede efter fem besøg på klinikken. Efter ti behandlinger følte han sig som en nyfødt, og efter 30 følte han sig på toppen igen. Den begivenhed kvitterede han for ved at tage en flyvetur til Paris, som foregik uden nogen helbredsmæssige besvær.

Slangen i paradis

Derefter fortsatte han EDTA behandlingen ca. en gang om måneden i klinikken indtil den lukkede i efterår i 2014. I de tyve år der er gået har Johannes Abildtrup aldrig brugt nogen medicin og havde det godt. Men der er altid, som bekendt, en slange i paradis. Selvom hans hjerte ikke tog nogen skade i kølvandet på de to blodpropper, så var der en lille utæthed i den ene hjerteklap i venstre forkammer. Denne utæthed har vokset sig større i løbet  af de sidste ti år, og EDTA behandlingen var ikke i stand til at stoppe forkalkningen dér. Det endte med en operation i august 2014, hvor Johannes Abildtrup har fået en ny biologisk hjerteklap.

“Operationen var en ren nedtur, men nu otte måneder senere, har jeg det fint igen”, siger han med sit drilske smil.

Seks måneder efter operationen har Johannes genoptaget sin EDTA behandling på et nyt sted i klinikken i Silkeborg.

“Jeg kunne mærke, at jeg manglede noget energi, jeg var begyndt at svede mere om natten, og havde tilløb til lidt åndedrætsbesvær”, tilføjer han.

Foreløbig har Johannes Abildtrup kun fået to behandlinger, men han er fortrøstningsfuld og regner med at bevare sit gode helbred uden brug af medicin i mange år endnu.

 

30. maj 2015, Ebeltoft

*EDTA-Patientforeningens pjece: EDTA  – mod åreforkalkning