Lægerne sagde at sidste mulighed var en amputation.

I generationer på min fars side har vi lidt af åreforkalkning, som havnede i amputation af benene eller andre lidelser som blodpropper.

Som 60 årig begyndte jeg at få gangsmerter i begge fødder.

Jeg har altid været fysisk aktiv, og nu pludselig begyndte det at gå galt for mig. I begyndelsen af år 2002 blev smerterne i mit venstre ben langsomt værre, når jeg bevægede mig fysisk og smerterne begyndte også at genere min nattesøvn. I 2004 var smerterne så voldsomme, når jeg bevægede mig, at jeg langsomt blev fysisk passiv de kommende år.

Foråret 2007 var meget slem med uudholdelige smerter, og min venstre fod fik næsten ingen blodtilførsel, og jeg indlagt på Slagelse sygehus, hvor man udførte en By- pass operation. Operationen gik fint, men der var ingen
bedring, og pulsen i mine ankler lå på henholdsvis 10 i venstre ben og 30 i det højre, så det var dystre udsigter, og smerterne fortsatte. Jeg konsulterede Slagelse sygehus igen i 2008, og svaret var, jeg skulle forvente en amputation, der var ikke andre muligheder i systemet. Så var det min samlever Hanne fik fortalt en historie af et familiemedlem om noget, der hed EDTA, og behandlingerne foregik på en privatklinik udført af højtuddannede læger. Så i 2009 startede jeg på disse behandlinger, intensivt de første 3 mdr. Jeg stoppede med blodtryksmedicin og medicin for højt kolesteroltal, og mærkede langsomt en bedring. Jeg kunne begynde at gå igen, det var jo fantastisk dejligt, at få lidt livskvalitet tilbage.

I dag kan jeg bevæge mig fysisk i lang tid uden smerter, og når der er smerter skyldes det sandsynligvis operationen på sygehuset. Jeg fik ikke amputeret mit ben, som ifølge lægen var sidste mulighed.

Jeg spiser ikke en masse medicin, som er hårdt for kroppen, og jeg sover også uden medicin. Pulsen i begge ben er oppe på ca. 70%, og der er mere bedring på vej. Så jeg har fået min livskvalitet tilbage, takket være EDTA behandling.

Leif Aagesen
Ole Kjærgårdsvej 3
4581 Rørvig.
Tlf. 5993 7182
Født 1931